Melodi: Alle er vi sømænd
Den sorte smed vi alle kender,
om intet hår på hovedet gror, s
å er han ens i begge ender,
om han er lille eller stor.
Om smeden man fortæller,
at han er stærk og brav.
Ja, alle er vi smede
fra vugge og til grav.
Og når den store tørst sig melder,
går smeden ud og slår et slag;
han mange baj’re i sig hælder
– det hører med til smedens fag.
Han spytter ej i glasset,
men drikker i et drag,
for vi er alle smede
fra vugge og til grav.
Og hvis en smed med næbbet hænger,
og hvis af livet han er ked,
så kender vi ham ikke længer,
så er han ingen rigtig smed.
Nej! Vi har mod på livet
og stiller store krav.
Thi alle er vi smede
fra vugge og til grav.
Vi daglig jern og stål betvinger,
men drømmer om en skønne da’,
at skæbnen lykken til os bringer,
så vi kan stikke af herfra,
langt bort fra slaveriet
og fra maskinens krav.
Men stadig er vi smede
fra vugge og til grav.
Og når den sorte smed har slået
det allersidste hammerslag,
han er til sine fædre gået
og møder op på dommens dag,
så frem med smedebogen
– det gælder høj og lav;
for alle er vi smede
fra Arild til i da’.