Melodi: Lille Sommerfugl
Da du kom til verden,
da var glæden stor,
både for din fader,
søskende og mor.
Du var ganske dejlig,
du var en klump af guld,
og af glæde blev vi
meget, meget “fuld”.
Lille føs’da’sbarn, lille føs’da’sbarn.
Du vil ikke dyppes “i kirkens vand”
og alligevel, er du helt reel,
tak for det, kære føs’da’sbarn.
Du er sjov og munter,
du er altid glad.
Du er ikke kræsen,
du kan godt li’ mad.
Du ka’ li’ af sove,
og at spille pop,
tænk at du kan rumme
“alt det” i din knold.
Lille føs’da’sbarn, lille føs’da’sbarn.
Du er altid så fyldt med fjas og tant,
på læben er der smil,
ja, du har en stil,
den er fin, kære føs’da’sbarn.
Nu er du så voksen,
og safterne de stir’.
Derfor dette vers om blomsterne og bi’r.
XX han sværmer om dig, hvor du
står og går,
han vil dikke dig og røre ved dit hår.
Store føs’da’sbarn, store føs’da’sbarn.
Det er dejligt, hvis blot der er en kant.
Er det kærlighed, så tag gummi med!
Husk på det, store føs’da’sbarn.
Verden den bli’r større,
mens du gror og gror.
Den er ganske mægtig,
når du bliver “stor”.
Vejen, den skal findes, det er ikke let,
heldigvis, så har du, i dit indkøbsnet.
Store føs’da’sbarn, store føs’da’sbarn.
Du har kærlighed med dig, som en pant,
stol blot på selv,
så vil du få held.
Tro på det, kære føs’da’sbarn!!!