Inde bag en tjørnehæk

Melodi:  Jeg vil bygge en verden

Inde bag en tjørnehæk en lille strimmel jord
ligger frodigt gemt, men hvor det spirer, hvor det gror.
Alting ånder fred, omend der slides uden stop,
flaget smelder kækt for vinden fra sin mastetop.
Denne plet har jeg skabt, det er verden for mig,
den er lille, men dog er den stor,
hver en dag, hvert et nap, hvert et slid er en leg,
for jeg ved, at det sætter sit spor.
Lad de andre kun lege med villa, flot og stor,
lad dem eje en park hver for sig.
Jeg har nok i min have, en lille bid jord,
den er verden og lykken for mig.

Urter, kål, kartoffelrækker i min have står,
pynter festligt op, når alt den rette pasning får,
hist og her en enkelt blomst gi’r haven lidt kulør,
alt i alt en skøn idyl, der smitter med humør.
Denne plet har jeg skabt, og jeg kalder den min,
og jeg synÂ’s, den er lidt af mig selÂ’,
mens jeg sidder og ser under blomstrende vin,
er det, som jeg er badet i held.
Fuglefløjtet fra oven og solens varme skin,
alle planternes livsglade hær,
det skal ildne min tanke og mildne mit sind,
som er sort i en tid, som er svær.

Arbejdsdagen slutter, den kan ofte være slem,
på min cykel styrer jeg så mod mit havehjem,
aft’nen går med slid derude — er man end lidt træt,
mærmes det slet ikke, for man føles ung og let.
Denne plet har jeg skabt — dette fritidsasyl,
som er gemt bag en skærmende tjørn,
der er mere derinde, som skaber idyl,
det er flokken af legende børn.
Disse små—bitte rollinger, klædt i ingenting,
når de løber og leger og lér,
de kan gøre mig glad, som de farer omkring,
og hvad kan jeg så ønske mig mer’?

Inde i mit lille lysthus pusler der en mor,
dagens mad skal laves, og den sætter hun på bord,
alle kaldes ind, vi smuer ud på denne plet,
som hver sommer fryder sindet og gør dagen let.
Denne plet har jeg skabt, det er verden for mig,
det er lykkens og glædens symbol.
Jeg er glad for min have, og her gik min vej
under gråvejr og skinnende sol.
Jeg vil ønske, at alle den tanme ret forstår,
jeg har ret til at prise mit held,
når jeg ejer en have, som år efter år
er min glæde — og et med mig sel’.