Melodi:Â Â Jeg har min hest jeg har min lasso
Mel.: Jeg har min hestÂ…Â…Â….
Tillykke kære Daniel med dagen her i dag
nu er du konfirmeret og er i festligt lag.
Vi skal nu til at se tilbage
på tiden fra din’ gamle dage.
Ja vi vil se at få beskrevet
hvad du i livet har bedrevet.
I Od’nse det begyndte, det er din fødeby
her første gang vi så dig, så lille, fin og ny.
Og gerne ville moster Mette
dig passe og hun gjorde dette
mens mor og far de skulle spille
bridge med derÂ’s venner, var vi stille.
Til Billund så I flytted’, og stadig du her bor
og det var også stedet hvor du blev storebror.
Nu var I to der kuÂ’ charmere
familie, venner og nok flere.
Du og Sebastian er så skønne
I er nok med i pigers drømme.
I mange år I delte, jo hæk med Andersen
og efterhånden kom de, med i familien.
De rejste væk, ud til det fjerne
besøge dem det gjord’ I gerne.
I Singapore de dengang boÂ’de
i USA de nu har fode.
Fra førnævnte familie, jeg fremhæver især
Veronica den søde, I står hinanden nær.
Som ganske små I rejste sammen
på trehjuler I kørte – ja men
I ville se den store verden
hos Åse endte jeres færden.
Af evner har du mange, de største nævnes her
er god til tennis, guitar, og sang og meget merÂ’.
Medaljer? – der er mange blevet
din første CD er ”udgivet”
kan slå enhver om flag og lande
du er en ener må vi sande.
Som lille dreng du sagde, jo mange sjove ting
blandt andet ”Kimmo Larsen”, ham der fra Gasolin.
Kirke blev ”knirke”. Og med dine
ord ku’ man flyv’ med ”fyveskine”.
Du klipped’ håret på Malene
frisør I legedÂ’ – var alene.
Trods af din unge alder, du er nu vidt berejst
har vær’t i mange lande, et af dem er jo Schweiz.
Malaysia, Singapore og Japan
har du besøgt med mor og ”Bastian”
og De ArabiskÂ’ Emirater,
næst bli’r nok Am’rikanske Stater.
Det kommer nok ej bag på os som nu sidder her
at når du bliver voksen, ambassadør vil vær’.
Du på en måde Morfar ligner
jeg i mit stille sind nu griner
for du og Morfar har en dille
I er med kager særligt vilde.
Nu må jeg til at slutte, med denne lille sang
endnu der mangler meget, men så blir’ den for lang.
Nu alle sammen glasset løfter
mens mor og Mette stille snøfter
for Daniel du er ganske særlig
den bedste dreng – og det’ helt ærlig!