Melodi: Hist hvor vejen slår en bugt
Dette nu er livets gry,
det er nyt,
hvis du er ny.
Hvis du ængster livet bort,
gør du livet tomt og kort.
Hvis du glæder dig
ved mangt, gør du nuet
rigt og langt.
Livet er en labyrint,
mange gange ender blindt.
Sejr vinde vil, hvor vender,
hvor de blinde gange ender.
Alt det meget ingen når,
graner mange men’skers hår.
Glæd dig alt hvad du formår,
over alt det lidt du når.
Den som tvivler på sin sag,
han er slagen før sit slag.
Vinter, sommer, høst og vår –
hvad der kommer, husk det går.
Husk at smile før du sover,
så går dagenssurhed over.
Hvis du frygter for besvær,
kan du li’så godt la’vær.
Hvis du uden vaklen vil,
er det næsten vundet spil.
Tykke bind om tidens gang,
kan man skrive dagen lang.
Hjertesuk og jubelsang,
kan man ikke ta’ med tang.
Husk at elske mens du tør det.
Husk at leve mens du gør det.
Folk’ som ved, hvad der er bedst,
hærger verden som en pest.
Folk bli’r fler og fler og fler,
men’sker laves ikke mer.
Verdens vejr er sort og surt.
Lykken er en liden urt.
Stjernerne på nattens blå
lærer men’sker at forstå.
Helbred er, hvordan man har det.
Modstandskraft er,
som man ta’r det.
Hvis du vidste, hvad du ved,
når dit livslys er brændt ned,
så var meget mindre drøjt,
mens det endnu brænder højt.
Vide, hvad man ikke ved,
er en slags alvidenhed.
Den, Guds klarsyn falder på,
ser det store i det små.
Tæk dit tag. med vid og viden,
ånd alene trodser tiden.