Ja, nu vil begynde på en tale. Ja jeg er jo nok lidt nervøs?
Det tror i vel ikke på sådan som jeg snakker til hverdag.
Mne jeg vil starte med at takke mine forældre. Som har givet mig denne her fest. Ja, det er jo også deres skyld at jeg står her i dag og snakker løs som jeg plejer måske mere. For lige nu er det jo mig der har ordet!
Ja min farfar, morfar og mormor, som altid har stået med åbne arme, klar til at passe og pleje en.
Min storebror Roy vil jeg takke for de dejlige oplevelser vi har haft. De skænderier og vandkampe under opvasken.
Ja og også dig Tina, du bliver ikke snydt her. Du har også været klar til at hjælpe. Og lære mig nye ting, skønt det er surt jeg bliver for god til de spil du læremig. så kan du jo ikke slå lillesøster mere.
Ja, jeg vil også gerne takke alle jer andre som er kommet i dag.
Og tak for alle de fine gaver jeg har fået af jer.
Dem er jeg mega glad for.
Ja nu sidder i sikkert og tænker på om jeg ikke snart er færdig, men så kan jeg godt fortælle det er jeg ikke.
For det er en helt ubeskrivelig syret optur at stå her som konfirmert.
Ja selv tøjet jeg har på nu, har der været kamp om.
Dog ikke med min mor som man skulle tro men med min far.
Vi var jo uenige om hvad det skulle være, men nu endte det med det jeg står i her.
Ja jeg vil også takke for de hyggeligestunder vi har haft sammen. Det er rart at man ved folk holder af en.
Ja og nu synes jeg vi alle skulle rejse os op og udbringe en skål for mine forældre.
Hurra, Hurra,Hurra og så det lange HUURRAAA!!!