Kære Annesofie
Her til din konfirmation ville jeg gerne give dig en gave, som du kunne have glæde af langt ud i fremtiden, så en aften inden jeg skal sove ligger jeg og tænker på hvad det kunne være.
Der går lang tid med at tænke, frem og tilbage på, hvad sådan en pige kan have brug for i fremover.
Men så falder jeg i søvn .
Og så drømmer jeg.
Jeg drømmer at du står ind på banegården med din mor i hånden. Der er mange mennesker, både unge og gamle.
De fleste står med deres forældre i hånden og tager afsked.
Så siger din mor til dig, at du skal gå hen til billetlugen og købe en billet, ”Hvor til” spørger du. ”til fremtiden”, svare hun, ”og den tur kan du kun rejse alene”.
Lidt usikkert går du hen til lugen og siger, at du skal have en returbilet til fremtiden. -”Det kan du ikke få”. Siger billetmanden. ”Der er kun enkeltbiletter i den retning”.
Den tager du så, og går tilbage til din mor.
Meget uroligt tager du afsked. Det sidste mor siger er.
” Her har du en pung pas godt på den, for den er uvurderlig, på din rejse”.
I pungen er der 10 Talenter jo fler du bruger, jo fler får du. Og er du dygtig er pungen fuld når du når ud til fremtiden.
Du går derefter ned på perronen hvor der står flere tog. Der er bumletog og lyntog ic4 tog, og de køre i alle retninger, men der står på dem alle -TIL FREMTIDEN! dog er der forskel på hvilke mellemstationer de stopper ved.
Du vælger et tog der står ic5 på. Går ind og finder din plads, og venter på at det køre
Vejret er tåget og det regner og sneer indimellem. det ser rigtig kedeligt ud.
Rundt om dig i kupeen sidder der mange unge drenge og piger nogle sidder sammen men der er ogsÃ¥ mange der sidder alene med deres Ifones’ eller pc’er.
Ved næste station kommer der en ung mand ind, han ser godt nok lidt ynkelig ud med sit tilbagestrøgene hår, og sine lidt underlige klæder. Så tænker du. ”bare han ikke skal sidde her ved siden af mig” . Men han kikker på sin billet og sætter sig så på den tomme pladsen ved dig.
Det syntes du ikke rigtigt om for det er nærmest som om at han lugter lidt af ko eller er det gris.
Nu kommer billetkontroløren ind for at kontrollere billetterne og du visker til ham om du ikke kan sidde et andet sted i toget for at slippe for lugten.
Men manden svare, at alle pladser er optager, for ved pigen der sidder på sæde nr. 4 kommer der en ung mand ved næste station og den unge mand på plads nr. 54 får en sidekammerat om ikke så længe.
Du ærer dig lidt, Så du stiger af toget næste gang det holder, og tager et andet- i en anden retning.
Du finder dit sæde, og nyder så turen og udsigten fra toget og vejret er ved at blive bedre.
Så kommer togkiosken den bliver bestyret af en gammel, eller som jeg vil sige,”En pæn ældre herre”. med et lidt grå tindinger og skæg.
På vognen er der mange forskellige ting man kan købe. der er bøger og drikkevare, frugt og så en masse som man ikke lige kan se hvad skal bruges til . Du spørger ham, om der er noget han kan anbefale.
Jo siger han.
”Her er et blad der hedder FIND ORD. det er sjovt at finde ordene og finde ud af hvad de betyder. Den koster kun en talent.
SÃ¥ er der den regnbuefarvede flaske, den har det pÃ¥ den mÃ¥de at den skifter farve og smag hver gang man drikker af den og den er tilsat en masse bobler der gør den ekstra spændende.— Men den koster alle dine talenter og du fÃ¥r ikke ret mange igen nÃ¥r du har mister dem..
Den hvide flaske indeholder kærlighed i kildevand. Den virker sådan, at man kommer til at holde af alle mennesker man møder og man kan leve godt af og på den . Men, derer et men,- den troldmand der har brygget den har også tilsat en lille smule malurt, som virker på den måde at man ikke kan undgå at blive skuffet over sine medmennesker en gang imellem.
På øverste hylde står der en bog, det er en glemmebog, den er tom og man skal selv skrive i den, Det lyder som om, at alt bliver glemt, når man har skrevet i den, men det er ikke tilfældet, man skriver, når man er ked af det, og når det så står på papiret er det pludselig meget nemmere at komme over det der piner en. Denne bog er faktisk uundværlig og der er ingen som helst trollerolleri i den.
Så viser han dig et par briller. De hedder livserfaring siger han, Og fortæller at de er af en meget sjælen slags. Dem må man egentlig først bruge når man er lige så gammel som mig, men du må låne dem et øjeblik. Når man ser gennem dem ser man ikke andre menneskers ansigter men man ser deres inderste følelser og tanker.
Du tager dem pÃ¥ og ser sÃ¥ at de ellers sÃ¥ glade mennesker omkring dig, ikke er sÃ¥ glade endda, og du ser ogsÃ¥ de hemmeligheder og dÃ¥rlige oplevelser de har–, men da du tager brillerne af er der er ikke noget at se pÃ¥ deres ansigter. de ser sunde og glade ud alle sammen.
Du køber et æble, og et blad, og toger køre videre
Så høre man i højtaleren.
Næste stop Kongens Lyngby.
— Igennem døren til kupeen kommer der en stor hvid hest hvorpÃ¥ der sidder en flot ung mand. Alle de unge piger kikker op fra deres I-pats og pc’er og jeg siger ikke hvad der stÃ¥r i øjnene pÃ¥ dem.
Men der er ingen tvivl, det er Prinsen på den hvide hest.
Du tænker. Bare han kommer hen til mig.
Alle følger hans øjne mens han ser rundt på de tomme sæder, han kikker på sin billet og på sædet ved siden af dig, og så spørger han om du vil holde tømmen mens han sidder af. Du springer op, og i dette øjeblik er du den lykkeligste pige i hele verden . Så stiger han af og sætter sig på sædet ved siden af dig hvorefter han smækker benene op på din stol og siger så. ”Han skal have hø og havre 3 gange om dagen! og til aften skal han strigles godt og grundigt”.
Der er ikke noget du hellere vil gøre og du syntes du må sige noget til ham, så du få fremstammet, ”Hvad hedder din hest?”. Og han svare.”dens navn er Siddiq. ”Hvad betyder det? spørger du.” ”Det husker jeg ikke og det er også liggemeget”.
Til aften begynder du at strigle hesten,
men nu ser du at den ikke er så hvid som den først så ud til, den har mange brune pletter der er malet over med hvid maling.
Da du så pusser seletøjet, Bliver du forbavset over, at der også er nogle bogstaver der er malet over, og da du skraber lidt i det står der et helt andet navn nemlig ”Klaus”.
Nu tøver du lidt, og så lister du hånden hen og lister forsigtigt din kuffert ud fra dit sæde og lister ud af toget på næste trinbræt.
Hvis du før tog toget mod vest. Tager du så mod øst.
Du når lige ind og får sat dig på din plads da den unge mand fra tidligere kommer ind, men nu har han fået et lille overskæg og en lidt anden og nok lidt mere klædelig frisure.
Da han sætter sig syntes du nu også, at han måske
lugter mere af, bøf og af flæskesteg, end ko og gris.
I begyndelsen taler i om lidt forskelligt. Men efterhånden bliver det mere intime ting om hvad mad i kan lide og hvor i kunde tænke jer at rejsen skal føre jer hen.
I taler så om hvad i har i jeres kuffert af mystiske ting, og så siger han, at han har en lille kuffert med og der er et puslespil men der mangler en hel del brikker.
Du kommer så i tanke om den lille kuffert du havde med, den kikker du nu i og ser at der er et lignende puslespil. For sjov prøver i at samle dem og så opdager i at de to kufferters indehold passer sammen så det bliver et fuld færdigt billed.
Nu går tiden så hurtigt at i helt har glemt at se hvor længe biletten vare
Så i ser på biletten.
Der står GÆLDER TIL og så er der et byttemærke der er klistret på hvor der står KAN IKKE BYTTES.
Kære Annesofie jeg ønsker dig alt held og lykke i fremtiden.
Fra onkel Leon.