Rekvister: 3 kroner i forskellige størrelser eller farver,
l tyk bog 1 viskestykke 1 hat + heksehat 1 lægekittel (eller stetoskop)
1 paryk eller tørklæde 1 hat + briller 1 kuvert + 60 sedler. kuglepenne eller blyanter
Sværhedsgrad: 5
De 60 sedler bliver fordelt mellem gæsterne.
De skal så skrive en Sætning hovedpersonen har sagt, eller kan
finde på at sige.
Skriv med blokbogstaver
Sedlerne blandes i kuverten.
(gæsterne skal ikke vide,
at replikkerne skal bruges i et skuespil.)
10 af gæsterne tages ud til skuespillet:
Kongen får rød kappe + krone på og 9 replikker.
Prinsen får lille blå kappe + 1 krone på og 11 replikker.
Kongelig hofrådgiver får tykke briller + tyk bog og 2 replikker.
Tjeneren får i viskestykke og 9 replikker.
Dronningen får 1 krone + Evt. kjole på og 6 replikker.
Kammerjomfruen får 1 forklæde på og 8 replikker.
Prinsesse Tusindfryd får paryk + nederdel på og 5 replikker.
Hoflægen får kittel, stetoskop + pandelampe på og 3 replikker.
Troldkvinden får heksehat, næse og kappe på og 3 replikker.
Grev Rap får hat + briller på og 4 replikker.
Skuespillet
Skuespillerne står ved siden af hinanden og spiller med,
efterhånden som oplæseren nævner dem.
Replikkerne står på de sedler gæsterne har skrevet til dem.
Oplæseren:
I kongeriet Milina herskede en stor og rig, gammel konge ved
navn Milnos.
Da han følte, at hans dage snart var omme, ville han forberede
prins Tamin på at overtage tronen og kongeriget. Først måtte
han dog se at få prinsen gift med en rigtig god kvinde – ja helst
en prinsesse.
Kongen åbnede døren fra tronsalen og kaldte:
Prinsen kom springende idet han svarede:
Da kongen så ham, blev han glad og sagde:
Straks prinsen hørte, at han skulle overtage kongeriet, udbrød
han jublende:
Kong Milnos syntes det var for tidligt at glæde sig, så han
sagde:
Både Kong Milnos og prins Tainin satte sig nu ned og
diskuterede, hvordan de skulle finde en rigtig prinsesse. De
tænkte og tænkte, men efter nogen tid fik prinsen omsider en
ide og sagde:
Kongen virrede utilfreds med hovedet og sagde:
Der blev nu sendt bud efter den kongelige hofrådgiver, som
kom ind, bukkede og sagde:
Kongens rådgiver gav dem nu det råd at lade støbe en guldring
med en mægtig diamant og derpå sende en tjener til de
nærmeste kongeriger for at finde en prinsesse, der kunne passe
den.
Hertil nikkede kongen og sagde:
Den kongelige hofrådgiver bukkede smilende og svarede:
Hofrådgiveren gik ud og fandt tjeneren og sendte ham af sted.
Da tjeneren kom til nabokongens slot, tøvede han lidt, men
tog mod til sig og råbte:
Dronningen så ud af vinduet og undrede sig over, hvad han
ville og spurgte:
Tjeneren bukkede og svarede:
Tjeneren forklarede sit ærinde:
Kammerjomfruen blev nu sendt ned ad vindeltrappen for at
hente ringen, og støndede:
Tjeneren så på hende og sagde:
Da kammerjomfruen vendte sig om og gik med ringen, lo
hun og sagde:
Derpå løb hun op ad vindeltrappen til dronningen og
prinsessen, afleverede ringen til prinsessen og sagde:
Prinsesse Tusindfryd, som skulle giftes med Grev Rap i
morgen, vred sine hænder og sagde grædende:
Dronningen trøstede hende med ordene:
Hun forklarede prinsessen, at hun skulle være taknemmelig for
det gode tilbud fra den rige prins Tamin.
Prinsessen tørrede øjnene og sagde:
Hoflægen sprang til, tog prinsessens puls, hvorefter han
grinende sagde:
Kammerjomfruen stod og lyttede. Hun var misundelig på
prinsessens tilbud fra prins Tamin og udtænkte en snedig plan.
Hun ville tage ringen på, gå ned til tjeneren og rejse med ham
hjem, forklædt som prinsesse. Men ak! Ringen var for lille.
Rasende sagde hun til sig selv:
Kammerjomfruen listede hen til troldkvinden for at bede om
hjælp og sagde:
Troldkvinden så på den smukke ring og sagde, at hun nok
kunne trylle den større, men hun ville have noget til gengæld
og sagde:
Kammerjomfruen syntes, det var for meget, hvortil
troldkvinden stampede i gulvet og råbte:
Der var nu ikke andet for kammerjomfruen at gøre end at
aflevere skoene, som troldkvinden havde forlangt.
Rystende rakte Kammerjomfruen sine nye sko frem, idet hun
sagde:
Troldkvinden rev dem til sig og begyndte at gnide på ringen,
mens hun sagde trylleordene:
Kammerjomfruen så stirrende til og da hun så ringen vokse,
klappede hun i sine store, grimme hænder og udbrød jublende:
Herefter greb hun ringen, løb tilbage til slottet og viste
tjeneren, at hun var værdig til at følge med prins Tamin.
Tjeneren tog hende ved hånden og trak af med hende, idet han
råbte:
Imens havde prins Tamin renset sine negle og kongen fået sin
middagssøvn.
Kongen vågnede pludselig og udbrød:
Prinsen kiggede på sit ur og svarede gabende:
Pludselig kom tjeneren ind trækkende med kammerjomfruen,
som han troede var prinsessen. Tjeneren bukkede og sagde:
Prinsen gik rundt om dem 2 gange og sagde hovedrystende:
Kongen, der havde set, at hun ingen sko havde på og derfor
ikke kunne være en rigtig prinsesse, blev gal. Han sprang op
og gav den uduelige tjener en på hovedet, idet han råbte:
Tjeneren tudede lidt, tørrede øjnene og sagde:
Prinsen trak ringen af kammerjomfruens hånd, greb hende i
armen og idet de gik råbte han over skulderen til Kongen:
Prinsen førte hende tilbage til prinsessens slot, men da de kom
helt derhen, stod Grev Rap og spærrede for døren. Han
undrede sig over, hvem kammerjomfruen fulgtes med og
sagde:
Kammerjomfruen så forelsket på prinsen og svarede:
Prinsen skubbede Grev Rap væk fra døren med et hårdt puf,
idet han råbte:
Dronningen hørte støjen, rejste sig – kikkede ud og spurgte:
Prins Tamin vinkede op og svarede:
Så løb prinsen med kammerjomfruen i hælene op ad
vindeltrappen og da de kom helt derop, kastede han sig på knæ
foran prinsessen med ordene:
Prinsessen dikkede ham under hagen og sagde:
Prinsen gav prinsessen ringen, som hun passede lige præcis.
Derpå sendte hun ham fingerkys og erklærede sin kærlighed
med ordene:
Dronningen, der endnu var svagelig af sorg over sin konges
død, sagde idet hun udåndede:
Hoflægen grinede ondt, sparkede lidt til dronningen, lagde sig
på knæ og lyttede til hendes hjerte, hvorefter han rejste sig og
sagde:
Dronningen begyndte pludselig at sprælle med benene og
råbte:
Hoflægen rakte dronningen hænderne og halede hende på
benene med ordene:
Grev Rap var i mellemtiden kommet på benene. Han løb op
ad vindeltrappen og standsede foran de andre, så vredt på prins
Tamin og udbrød:
Prinsen trak sit sværd og råbte:
Grev Rap, der var en kujon, gemte sig bag dronningen, idet
han med skælvende røst sagde:
Prinsen greb fat i prinsesse Tusindfryd og forsvandt med
hende ned ad vindeltrappen og hun råbte til dronningen:
Dronningen vendte sig om og slog armene om Grev Rap, idet
kun kærligt sagde:
Grev Rap slog armene om hende og svarede:
Mens alt dette foregik, vandrede Kong Milnos tilbage
derhjemme på slottet, kiggede endnu engang på uret og sagde
til tjeneren:
hvortil tjeneren bukkede og svarede:
De blev afbrudt i deres lange samtale af Prins Tamin, der kom
med prinsessen, som han præsenterede med ordene:
Kongen klappede prinsesse Tusindfryd på krøllerne. Hun
nejede og sagde:
Kongen hoppede af glæde som et lille barn – men pludselig
faldt han om og idet han udåndede lød afskedsordene:
Tjeneren og hofrådgiveren sørgede sig ihjel over kongens død.
Prins Tamin og prinsesse Tusindfryd omfavnede hinanden. De
var nu konge og dronning i Milina. De levede lykkeligt til
deres dages ende.
Hoflægen flyttede ind hos troldkvinden.
Dronningen ægtede grev Rap og de levede ulykkeligt til deres
dages ende, fordi dronningen var alt for gammel til ham.
SLUT