Art: Historie
Emne: gøremål
Fra Skade journalen: Hafnia-Haand i haand,
Jeg skriver fordi de udbeder dem yderligere oplysninger vedr. min ulykke. Jeg havde på skadeanmeldelsen i rubrikken “hvorledes skete ulykken”? anført DÅRLIG PLANLÆGNING som årsag til min ulykkestilfælde. Efter som De ønsker jeg skal forklare det mere indgående, håber jeg følgende detaljer vil være tilstrækkelige.
En af mine gamle skolekammerater er murermester, og jeg har igennem nogen tid været ham behjælpelig med at udføre noget murerarbejde i nærheden af min bopæl. på ulykkesdagen arbejdede jeg alene på et fladt tag på en ny 6-etagers ejendom. Da jeg havde afsluttet mit arbejde, havde jeg ca. 50 mursten til overs (omkring 110 kg). I stedet for at bære dem ned i hånden, besluttede jeg at sænke dem ned i en træbalje ved at bruge en talje, der heldigvis var anbragt på bygningens side oppe på taget.
Efter at have bundet rebet godt fast nede ved jorden, gik jeg op på taget, svingede træbaljen ud og læssede murstenene. Så gik jeg ned igen og løste rebet, idet jeg holdte godt fast for at sikre en langsom og forsigtigt nedsænkning af de ca. 110 kg mursten. Bemærk at jeg har på skadeanmeldelsen anført at jeg vejer 71 kg.
På grund af min overraskelse over at blive revet væk fra jorden så pludseligt, mistede jeg åndsnærværelsen og glemte at give slip på rebet. Det er vel unødvendigt at sige, at jeg i pæn fart fræsede op langs hus siden.
Omkring 3 sals højde mødte jeg træbaljen der var på vej ned. Det forklarer kraniebruddet og det brækkede kraveben. Dette møde nedsatte kun farten lidt, så jeg fortsatte min hurtige opstigen og standsede ikke før fingrene på min højre hånd var 2 knoer dybe inde i taljen. Heldigvis – på dette tidspunkt havde jeg generhvervet min åndsnærværelse og var i stand til at holde godt fast i rebet trods smerterne.
Omtrent samtidig ramte baljen jorden og bunden gik ud. Befriet for sin vægt vejede baljen nu ca. 20 kg. Jeg refererer ingen til min vægt og påbegyndte – som de måske kan forstå – en hastig nedtur langs bygningens side. I 3 sals højde mødte jeg igen baljen – dette ligger til grund for 2 brækkede ankler og hudafskrabninger på benene og den nederste del af kroppen. Mødet med baljen nedsatte hastigheden tilstrækkeligt til at mindske skaderne da jeg faldt ned i murstensbunken og heldigvis brækkede jeg kun 3 ribben.
Jeg er dog ked af at skulle fortælle, at da jeg lå der på murstenene i smert og ud af stand til at rejse mig og betragtede den tomme balje 6 etager oppe – mistede jeg igen åndsnærværelsen og gav slip på rebet………..