Til min sølvergom

Melodi:  Man kan vel ikke gøre for at man har charme

Tænk! Sikke dog en hyldest, vi to, vi har fået!
Jeg er helt overvældet — li’frem ganske flov!
For, — når jeg husker på de år, som nu er gået,
syn’s jeg, min indsats kun var li’ til husbehov.
— Antag’ligt burde jeg ha’ ydet noget mere!
Du kunne li’frem gi’ mig mindreværdskompleks.
Men, du bar over, med det lidt jeg ku’ præstere,
— skønt af og til måske jeg var en værre heks!

Du er en super-mand! Du overgår dem alle!
Du kan det hele, — li’ fra A til Z og ø.
Tænk! At den store lykke i mit lod sku’ falde,
at du forhindred’ jeg en dag blev pebermø!
— Din maskuline charme, som du smukt bevarer,
har altid, kære! — gjort dig meget attraktiv.
Trods det, — ku’ du enhver skærmydsel roligt klare.
Hvor er jeg glad for, du er manden i mit liv!

At blive sur og vranten, ligner dig slet ikke!
Du er langmodig med mig! — Ja, og ve’d du hvad:
Jeg tror, — at du ku’ nøj’s med kildevand at drikke,
— og leved’ uden vrøvl på bare dåsemad.
Du er så veloplagt — snart hvert minut på dagen,
er hjælpsom, sød, galant — og passende viril.
Men, du forstår mig også helt! — Ja, det er sagen! —
når jeg er træt — og “død i sværen” som en sild!

Rødstrømpe—griller — dem besidder jeg skam ikke!
Hvad skal jeg med dem, når jeg har en mand som dig?
Mig er det nok, at kunne se i dine blikke,
hvor glad du stadig er, fordi du valgte mig!
— Min tak for femogtyve år jeg her vil gi’ dig!
Du burde ha’ medaille for at holde ud!
— Der var jo egnt’lig meget me’r, jeg ville si’ dig.
Men — TAK FOR ALT! — du kære! — Fra din egen brud!