Melodi: Nina Kære Nina
Mell: Nina, kære Nina………
Jeg er ikke digter – det ligger langt fra mig.
alli’vel ej jeg svigter – med en sang til dig.
I mange svære nætter har jeg “sat” og griflet løs,
for til dig at skrive – en hyldestsang, min tøs!
Anne, Anne-Grethe årh, min kære viv,
i alt fald dog for tiden, er du kvinden i mit liv,
af overjordisk lykke – dit øje har et skær,
du stråler som et smykke – fordi du har mig kær!!!!
Jeg husker, Anne-Grethe – dét tydligt for mig står:
På kroens gulv, min kære – på knæene du lå.
Dit frieri du hvisked – til mig – på denne dag,
du græd som var du pisket – dengang jeg sagde “JA”!
Anne, Anne-Grethe – stolt du være kan,
jeg ved, hvad det betyder – at få en prægtig mand,
forstand som min, det har du – ej, begribligvis,
men du har andre dyder hvor på jeg sætter pris!
Du nærmest er en dronning – med næsen højt i sky.
Ganske vist så har du – ikke hof – og fly.
Lad andre bare mene – at du kun er et nul,
men du ejer noget – der er mere værd end guld:
Anne-Grethe, snuskebasse – husk, du har jo mig!
En mand af min kaliber – er svær at finde sig!
Og hvis jeg husker rigtigt – så altid du ku få,
igennem hele livet – alt, hvad du peged på!
Op ad samfundsstigen – jeg dig skubbet har.
Og af al min viden – du dagligt til dig ta’r.
Det liv, jeg har dig givet – er meget mer end flot.
ja, kære Anne-Grethe – hos mig du har det godt!
Anne, Anne-Grethe – familien min,
du sikkert vil indrømme – er smukkere end din.
Hver morgen, når du vågner – du kærligt på mig ser,
og hulkende du stønner: “Årh! Hvor er han kær”!
Hermed vil jeg slutte – denne sang til dig.
Tør nu dine tårer – du ER jo hos mig!
Du står på lykkens tinde – trods dine mange år.
Du er en lyk’lig kvinde – trods sølvstænk i dit hår.
Anne, Anne-Grethe – fat nu dit hørerør:
Én skål jeg vil udbringe hvis ellers du ka hør’
Og alle dine gæster – de sikkert rejser sig
– og hylder så din husbond
– og siden måske dig?
Din egen forgudede Erling