Melodi: Jeg plukker fløjlsgræs
Til fest han kommer
se, hvor han stråler,
hans stemme er som trompetmusik.
Åh, så opmærksom
se, hvor han skåler,
han dansen træder så let og kvik.
Det gør han ikke hos mor derhjemme,
der knirker fyren i sjæl og krop,
det er det sutsko og syrlig stemme,
er helt umulig at trække op.
Se hvor han smiler
hør, hvor han praler,
hans øjne glimter som diamant.
Åh, så beleven
han konverserer,
“min lille skat” – er jo så galant.
Det er han ikke hos mor derhjemme,
der slukkes gløden hos fyren brat,
der er han søvnig og mat i sværen,
ser kun på fjernsyn – og så GODNAT.
Han taler gerne
om kvinders dyder
om deres skønhed og der’s værdi.
Han har erkendt
det er dem, der yder
rost hendes flid, hendes energi.
Det gør han ikke hos mor derhjemme,
der er det ham, der skal bejles til.
Han ejer kassen, han vil bestemme,
og jeg må gøre, hvad end han vil.
Nej, hvor han skryder,
sig selv han nyder,
min flinke mand er skam en charmør.
hans vid det tindrer
med damer klinker,
han ved nøjagtig, hvordan man gør.
Det ved han ikke hos mor derhjemme,
der siver charmen lidt hurtigt ud,
han ej det magter, han mangler kræfter,
han falder helt sammen som en klud.
Men jeg beundrer
skam ægtemanden,
for det han er – og mest var engang.
Og hvis det kniber
med “appetitten”,
jeg er parat da i nød og trang.
for nu i morgen
hos mor derhjemme
når TØMMERMANDEN har taget fat,
så sløves sikkert nok “løvens” stemme,
så jeg kan kende min lille Skat!