Melodi: Jeg elsker den gamle den vaklende rønne
Til mor og far.
MELODI: JEG ELSKER DEN GAMLE…..
Det er så besværligt at holde en tale,
når munden jeg åbner blir tungen for lang.
Og altid der mangler båd hoved og hale,
så nu vil jeg prøve at skrive en sang.
Jeg ved jeg kan være lidt sur og besværlig,
men så sku I vide, hvordan det står til,
jeg er fra naturen så sød og så kærlig,
når bar jeg får lov til at gør som jeg vil.
Men begge de Ældre er sure og gale,
de blander sig altid i det der er mit.
Jeg gider snart ikke at høre dem tale,
de taler for meget, og tænker for lidt.
Hver morgen så frisk jeg mig reder og vasker,
humøret er højt……men så pludslig jeg hør.
Sid rigtigt på stolen, og ih hvor du smasker,
det undrer mig meget, at stadig de tør.
Jeg elsker at ordne i skuffer og gemmer,
at rede min seng og hvor er det dog skønt.
at læse og terpe, til intet man glemmer,
ak, det var en drøm, med et håb der var grønt.
Og alle i gæster en tak skal I høre,
for alle de gaver I gav mig i da.
I morgen til Bilka, jeg sikkert vil køre,
og bytte det hele til det jeg vil ha.
Lidt alvor til sidst der nu også må være,
jeg takker da alle fra fjern og fra nær,
og hvis der er mere, I nu vil mig lære,
vær sikker, ……jeg bliver slet ikke spor tvær.
Nu sangen skal slutte, min tid er beskåret,
for far er så tørstig, og mor er så flov.
De sidder og river og flår sig i håret,
jeg synes nu ellers vi har det så sjov.