Melodi: Skamlingsbanken
Tænk en herlig barndom er nu næsten gået,
fjorten lyse, skønne år er snart forbi
jeg var heldig, jeg det bedste hjem har fået,
jeg i sang vil takke for min bedste tid.
Jeg derhjemme løb omkring med sunde kinder
I mig trøstede, gik noget mig imod
fra min barndomstid, jeg har kun gode minder,
altid kærligt I to ved min side stod.
Jeg har sikkert også lavet gale streger,
og det hændte vel nok også jeg fik skænd
alt det går ej som det skal når børn de leger,
Men det hele blev dog hurtig glemt igen.
I to – I har vist mig vejen jeg skal vandre,
I har vist mig man kan arbejdsglæde få,
og I lærte mig at være iblandt andre,
lærte mig, det store er begyndt som små.
Tak I kære to for alt hvad I har givet
tak for jeres altid rene kærlighed
I to kære gav mig alt, I gav mig livet
fjorten år i lykke og i ærlighed.
Rustet står jeg så jeg kan gå ud i verden,
og hvis jeg i det fremmed’ modgang får
ved jeg I to kære følge vil min færden,
I vil hjælpe mig og pleje mine sår.
Ja af alle store dage jeg har fået
dagen her nok som den allerstørste står,
jeg nu mine store ønskers mål har nået
jeg skal nu gå ind i ungdoms lyse vår.
Ene skal I kære to dog aldrig blive,
thi hvor så i verden end jeg kommer frem
skal jeg komme med mit friske pust fra livet,
Tak for alt I kære to – TAK for mit hjem.