Melodi: SØMANDS-POTPOURRI
Er vi alle klar til afgang, Ved så skøn en strand som man ønske kan,
javel – Hr. Kaptajn, hist ved Kattegat og øresundets bred,
er der stemning for en slagsang, ligger byen som, jeg vil synge om,
javel – Hr. Kaptajn. for det er det bedste sted,
Der er lys i den røde lanterne, på jord jeg ved,
og nu stævner vi ud mod det fjerne, ja, Gilleleje, du lille fiskerby,
har vi hele provianten, mange glade minder gemmer jeg om dig,
javel – Hr. Kaptajn, ja, Gilleleje, dit navn har verdensry,
fin i kanten, på med vanten, hvor jeg end lever så glemmer jeg dig ej.
javel Hr. Kaptajn
Raske sømand, glem det ikke,
Den er fin med kompasset, dig har danske piger kær,
og stik mig lidt kandis, og de følger dig på vejen,
slå rommen i glasset når de over bølgen bær.
allreight på en spoon – Raske søgut, glem det ikke,
skønt få er vi nok til selv om vagten tit er drøj,
at ta’ os en grog til, på din farefulde vej
og Oswald og Rosa, or bound for Rangoon. danske hjerter følger dig
– ship ohøj – – ship ohøj – –
Vi letter med solen
fra linjen til polen, En sømand elsker havets blå
er sømand ens pige parat og fidel, og bølgernes brus,
men jeg kendte en pige, han svinger sig i mast og rå
i Tinga – tjus rige, trods stormenes sus .
hvis elskov på trods Farvel – farvel, min elskede ven –
var som krudt og kanal. vi mødes vel snart igen.
Tra-la-la..la-
Det er dig jeg kan li’,
I den store tavse nat, gi’ mig lov til at bli’,
står jeg her ved skibets rat Anne Mari –
under himlens stjernehær, jeg skal gå klokken ni,
ene og forladt. s å er alting forbi,
Under himlens høje tag, Anne Mari –
høres fjerne vingeslag, så længe vi sejler
fugletrækket atter går, jeg længes min ven,
mod nord, mod lys o g vår. og når jeg er hjemme, du har mig igen,
Hils fra mig derhjemme du er mit sværmeri
hils min far og mor, det er dig jeg kan li’,
hils de grønne bøge Anne Mari –
hils den blanke fjord.
Mine bedste tanker,
følger jer på vej, Hører du hende den ensomme kvinde,
når i fly’r mod hjemmet, dernede ved havstokkens rand,
hils dem hils fra mig sukkende følger de vandrende bølger,
de nynner så tyst som de kan.
Jeg har en ven – en rigtig sajlor,
Den sømand han må lide, der vil ta’ kegler, i hver en havn,
langt mere ondt end godt, godt, godt, der er en svend., der går på varmen
Den sømand han må lide, og mildt på armen, der står dit navn,
langt mere ondt end godt. så brav og ærlig, ja han or herlig,
Beskøjterne han tærer, når han mig kærlig, ta’r i sin favn.
de glider ned så småt. Jeg har en ven, en rigtig sajlor
Hej komfaldera -HURRA- – der vil ta’ kegler, i hver en havn.
de glider med så småt.
Nu går våren gennem Nyhavn,
fra Shanghaj og til kahyt,
nu har solen gule unger,
i hver skimled’ regnvejrspyt
alle havnens søde piger,
drikker forårsguden til,
vi har øl i stride strømme,
vi har sang og banjospil.