Melodi: Marken er mejet
Mel: Marken er mejet…..
Fællesvers: Nu, kære gæster, I mandfolk og møer,
nu er tiden inde til en ærlig vekselsang!
Slib jeres tænder og hvæs jeres kløer.
For nu skal der synges højt om fælles nød og trang.
Sæt så alle sejl, røb hinandens fejl!
(ægteskabskulissen blottet uden øregejl)
Herrerne Først må man ungkarle vanerne glemme,
(vemodigt) ingen små beværtninger med øl og hyggesnak!
Hverdag og søndag skal tilbringes hjemme,
hvis man løsner kærlighedens snor, så får man lak!
Man skal gøre kur, selvom hun er sur.
(Puttehønen bliver skruk i ægteskabets bur).
Damerne Først må man afskrive troen på manden,
(let kvidrende) thi når han er gift, forandrer fyren karakter.
Elskeren bliver en fuldstændig anden,
han har ikke tid – og han er træt – og alt det der.
Ingen varter op, ingen hanehop.
(Er man først i garnet, holder flirteriet op).
Herrerne Tænderne børstes i natcreme og pudder,
(muntert) og man piller kvindehår af børste og kam.
Siger man noget, så svarrer hun: Sludder –
Du kan bare se dig for! – og ih, hvor er hun stram!
Og man irriter´s, når man skal barber´s.
(så er bladet sløvt, fordi en ligtorn sku´skalper´s).
Damerne Ros ham og klap ham og plej hans forkøl´ser,
(overbærende) nyd ham i hans uldne undertøj med hængebag.
Husk, han er smækfuld af styrke og føl´ser!
(bare ikke hjemme, for det er en anden sag).
(Her er din gom, med og uden vom,
alle tiders mester i at slippe udenom).
Herrerne Går du i seng for at gruble i mulmet
(træt erfarne) over dine sorger, skat og andet dyrt besvær,
er hun der straks, og nu skal hun ha´ dulmet,
Hvad hun ved om dit og dat og morgendagens vejr!
Hvis du si´r: – godnat, sov nu godt, min skat!
tænder hun lampetten, mens hun hvisler: – er du træt?
Damerne Væn dig til snorken og mangel på løjer,
(på kogepunktet) væn dig til, at det er dig, der farer op og ned.
Herren er slatten som faldne levkøjer,
kun et skattenedslag gør ham levende og hed.
Ham, du kendte før, er nu som en dør,
snakker kun om øl og drammer, indtil du bli´r ør.
Herrerne Stop, kære koner! Hvor er I dog rør´ne.
(bodfærdige) Når I bryder sammen som en grøft, der går i skred.
Se, hvor vi hænger med halen og ør´ne,
mens vi bønligt beder, og vi tigger jer om fred.
Hvis vi ellers kan – lover alle mand!
– Fra i morgen bli´r det hele……(som vi nu er van´).