Melodi: Ølhunden glammer
Ølhunden glammer
Når din hals er en hal meter
nedløbsrør,
og din tunge er som en galosche,
når din drøvel er stor som en
briosche,
så’r det organet der er løvet tør,
så’r det ølhunden, der glammer,
så’r det bajerens time, min ven,
så’r det derfra, det stammer,
hør nu gøer den og teer sig igen.
Stang den en bajer,
for den ikke skal helt sygne hen,
mærk så, hvor den leger,
ja, nu logrer den fame me halen.
Når du bades i ølsvedens pinsler,
og du kaster dig frem og tilbasje,
så’r det dyret, der laver ravasje,
så’r det hunden, der kræver sin
pilsner.
Så’r det ølhunden, der glammer,
tør du møde dens duggede blik,
så’r det halsbåndet der strammer,
hør dens hulkende hik efter hik.
Fru Agnes Schmitto,
som beskytter den mindste moskito
tilbeder vi to,
selv en ølhund har hjerte og di-to.
Der er folk, der går rundt med en
afholdshund,
som der hverken gøer til eller fra,
lad os samle os i denne alvorsstund
og hylde vor Grand Danois.
Ølhunden glammer,
og den fylder mit liv med mosek,
tænk, om den ble tammere,
eller hvis den gak h en og så gek!
Lige fra vuggen
har jeg lyttet til ølhundens
sukken,
tænk, når man får trukken
allersidste øl op og har har
drukken – den.