Melodi:Â Â Marken er mejet
Kærlighed spørger slet ikke om alder, –
men dens grotid hører oftest til de unge år.
Hvordan det så for, hver enkelt nu falder,
norner spinder “skæbnens trÃ¥d” fra livets første vÃ¥r.
./. Og forlovelsen
skulle sidenhen
blive fælles mål og med og bringe solskins kår!./.
“Amor” for meget, beskyldt ofte bliver,
for hans pile virker i, hvert hjerte så akut.
Og resultatet af sygdommen giver
oftest, at to hjerter helt er blevet sønderskudt.
./. Er så galt det gå´t,
gør det ikke noét,
når gensidigt hjertelidelsen er helt forstå´t../.
Nu har i to også skridtet jo vovet,
– hvorfor skulle ogsÃ¥ I ha´ bedre det end vi.
Da altså nu I to er ble´t forlovet,
så vil med på vejen gode råd vi gerne gi´.
./. I jer færd
oftest enig vær´
for så klarer allerbedst I mange skarpe skær../.
Derpå så tænk på den plet I vil frede,
når omsider I går hen og bli´r til mand og viv.
Pragtfuldt det er, hæge om hjemlig rede,
“tusindfryd, kærminder” gror af lyk´ligt samliv.
./. Gid, I to da må
denne kunst forstÃ¥, –
hjertets bedste gloser kunne helt fra “A” til “Ã…”../.