Melodi: Menuetten fra Elverhøj
Nu er det jul med gran og vat og kræmmerhus med ø1 i,
men julemanden er så trat,
og skegget er der mø1 i.
Just som han slukket har sin tørst, bli’r tempoet forseret, for sokkerne skai stoppes,først, og kanen er punkteret.
Tyst daler julesneen ned
og danner smukt en drive
om bedstemor, som just er ved et julekort at skrive.
I hestetruget bedstefar et julebad sig snupper. Imens han ryger stor cigar, på maven han sig skrupper.
I stribet tøj og fuld af sjov
går far og nyder heldet
på grund af julen fik han lov
at slippe ud af spjældet.
I køkkenet regerer mor
med iulesang eg fløjten,
og katten får af lillebror
et bad med bollesprøjten.
Røgkvaler ondulaten har –
den hoster vredt i buret,
for fatter har jo glemt et par
galocher på komfuret.
Ak julegåsen er nervøs, den
står og taber klatten,
men bedstemor er seriøs
og julevasker katten.
Og tante tørstig lister
hen på sofaen og sukker,
for hun kan ikke finde
den fordømte øloplukker.
Oh, juleaften! ju1ebord!
ved tanken øjet fugter,
men ingen hjælper. lillebror,
så han går rundt og lugter.
Ved bordet man om gåsen slås
og slemt hinanden mofler,
men tante byder julen trods
og kaster med kartofler.
Hør, fatter bøvser – har det rart,
han trækker sig i fuppen,
og tante henter i en fart
gebisset op af suppen.
Ved kaffetid må bedstefar
på opvask sig belave,
mens bedstemor med stor cigar
gør skyer og slår mave.
Nu danser alle arm i arm,
så juletræet gynger,
og det er ikke luftalarm
men bedstemor, der synger.
Om træet halser man til slut,
og onkel fører feltet,
i 1øbet af et halvt minut
er juletreet væltet.
Ved gavetid et sidste hvin,
og ingen mere snakker,
for der var nitroglyserin
i svigermutters pakker.