I nitten fem og fyrre

Print Friendly, PDF & Email

Melodi:  Pigerne fra Småland

I nitten fem og fyrre,
dengang Danmark var besat,
og førend vi fik TV
-og en masse andet pjat
Da hygged’ man sig hjemme
– Hvad skulle folk dog linde på?
I kærlighed og mørke
– blev der skabt en masse små.
Det er dem fra fem og fyrre
– inflationens børneflok
En sidste trøst i nøden
– før alverden gik amok!
De er Danmarks stolte årgang
– de er seje, de er kry
og det er dem, der har sat
præg på både land og by.

Da de skulle gå i skole,
sku’ de gå flere mil,
de pusted’ nok, men hilste
altid læreren med et smil.
De lærte kongerækken,
salmebogen ku’ de li’.
fra frikvarterets fedtemadder
– fik de energi.
Det er dem fra fem og fyrre
– folkeskolens store håb
Bag W.C.- dørens tremmer
fik de deres folkedåb.
De er Danmarks stolte
årgang osv.

Så blev de konfirmeret,
deres hormoner stod i flor,
med håret fuld af bryllcreme
og formaninger fra mor.
De dansed’ kind mod kind til
Papa Bue og Tommy Steel,
så tog de cyklen frem
– for farmand havde ingen bil.
Det er dem fra fem og fyrre
– De drak gin og lime i smug.
Og en enkelt pakke Kings ku’ nå,
så alle fik et sug.
De er Danmarks stolte
årgang osv.

Så blev de alle gift
(en del fordi de skulle have små)
anstændigt kirkebryllup
holdt de – som man bør og må.
På afbetaling købte de
et teaktræsmøblement,
og mælkemanden bragte deres
“sød” med klokkeklang.
Det er dem fra fem og fyrre
– De fik børn hus og bil.
Fra den gamle øse vinked’ de
med store glade smil.
De er Danmarks stolte
årgang osv.

Nu har de lidt plads i solen
– deres hjem har fået stil.
Lidt mere kunst på væggen
– samt en ny og bedre bil.
En hygge-gæstemiddag,
hvor de ta’r den lidt med ro,
og til culotten drikker de
en tør og god bordeaux.
Det er dem fra fem og fyrre
– De er kommet godt på vej!
Myoser og lidt stress går de
dog rundt og henter sig.
De er Danmarks stolte
årgang osv.

Om femten år så er de
sikkert alle på pension,
og gi’r deres job til unge folk,
som stadig ejer troen.
På plejehjemmet må der
stuves fler’ i samme rum,
de håber, der er penge nok
til deres otium.
Det er dem fra fem og fyrre
– Morgensnapsens muntre folk.
Så ta’r de et hjerterfri og
svinger deres stok.
De er Danmarks stolte årgang
– de er seje, de er kry
og det er dem, der har sat sit
præg på både land og by.

Se også

Christian 18 år Melodi:  Jeg har min hest jeg har min lasso 1. Velkommen gæster kære Kom ind og slå jer løs Vi fejrer vil med ære En sund og dejlig
4 damer 4 mænd Ønsker man god stemning ved bordet laver man bordplanen så damer og mænd sidder 4 og 4 (2 damer – 2 mænd – 2 damer) og ligeså
Personlig tale til tøjdy... Jeg skrev en tale til min lillebrors konfirmation, men da jeg havde lovet at jeg ikke ville skrive en tale til ham, skrev jeg en til Hugo..
Om Adam ved enhver … Melodi:  0 Ved pensionistklubben »Kontakts« julefest 2008 Melodi: I natten klam og kold. (E. Horneman). Om Adam ved enhver fra Bibelen især, han passede og plejed’ paradisets træer,
Har I hørt det… Melodi:  I’am sailing 1) Har I hørt det? – Har I hørt det? Stur, stur fø’lsdaw – Nej, hvor wild… Han har bøjn in’ – han har bøjn
Rasmus Konfirmations tale Mor, du passede mig som lille, og jeg kan ikke forstille det har været en let sag, du lærte mig at gå og stå, nu står vi
Vi i dag nu feste vil Melodi:  I en kælder sort som kul Vi i dag nu feste vil – du er hædersgæsten, der skal nogle pakker til . syv det tror vi næsten,
I dag er vi til gilde Melodi:  I skoven skulle være gilde Melodi: I skoven skulle være gilde I dag er vi til gilde – du fylder netop 50 og derfor er vi samlet
Min takkesang til min far... Melodi:  Jeg en gård mig bygge vil Mel: Jeg en gård mig bygge vil….. 1.Jeg vil takke hver en gæst, for at komme til min fest. Tak for
På 40års dagen Melodi:  Pomp and Circumstances Yy vi dig her hylder dig vi holder af mange tak vi dig skylder for til festen vi kom Glade for dig det er

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *