Melodi: Fra Engeland til Skotland
Hvem sidder her blandt gæster
og ser så yndig ud?
Ja, hvem er det der fester,
og hvem har sendt jer bud?
Det er såmænd mig selv
for jeg er fødselar,
og tro det om i kan
de atten år jeg rundet har.
Ja, I forbavses alle
og det forstår jeg godt,
det altid er på tale
at jeg er så flot så flot.
Når jeg går rundt i byen
og smiler til enhver,
jeg hører tit på gaden:
“Hvem er nu den flotte der”.
Jeg var så sød som lille
så god, så vaks og kæk
og folk med mig var vilde,
ja det er de stadigvæk,
men det mig aldrig rør’
så meget ros jeg høre
det er jo skuespil
ja det kender I jo til.
Om spejlet siger flere,
de sig forandret har,
at de er ikke mere,
hvad ellers før de var.
Ja, det forstår jeg ik’
for spejlet i vort hjem
når jeg i det vil se
så er det ikke så slemt.
Ja, alting har en ende,
af vers der er ej fler’
skønt her jeg må erkende
at der var meget mer’.
Nu får jeg sikkert ros,
og det er ikke sært,
men spar på jeres gloser
for jeg bliver så genert.