Melodi: Til pinse når skoven
Herrerne: Højt ærer vi kvinden som blomsten i nord,
Damerne: ja, gud hvor de klæ’r jer de klassiske ord,
Herrerne: en fest uden damer er ingenting værd,
Damerne: år, glem nu ikke jer natlige færd.
Alle: Tra- la-la-la la la o.s.v.
H: Thi kvinden er prægtig som viv og mama,
D: derfor I fra hende så tit stikker a’
H: engang hun os svøbte som skrøbeligt kar,
D: ak ja, sikke pjokhøns I dengang dog var.
Tra- la-la-la la la o.s.v.
H: Hun moderligt lærte os flæsken at ta’,
D: ja, den har I stadig fornøjelsen a’
H: når vi kom fra skolen, en “klemme” hun ga’,
D: og nu ved I knapt nok, hvad I gider at ha’.
Tra- la-la-la la la o.s.v.
H: Og da man som yngling til hende fik friet,
D: da var det en ynk, som I hakkede i’et,
H: i hjemmet der blev hun den herligste fe’
D: nu fedter I, den er da tyd’lig at se.
Tra- la-la-la la la o.s.v.
H: Hun “ligeret” har nu med os for så vidt,
D: Men indrøm det kun, at det piner jer lidt
H: for kvinden vi går gennem ild, ja, og vand,
D: ja, vand med lidt whisky dog helst, lille mand.
Tra- la-la-la la la o.s.v.
H: Vi ved, hendes vilje er lov ligefrem,
D: hør – det sku’ i genta’, når I kommer hjem,
H: trods aftenen sent blidt imod os hun ta’r,
D: ja, særligt når fjer I på bøhmanden har.
Tra- la-la-la la la o.s.v.
H: Vor overmand er hun sin svaghed til trods,
D: her, nu skal I ej øse mer’ op til os,
H: – Jo, nu skal I få det forløsende ord:
I kvinder er perlen ved dette bord: –
Tra- la-la-la la la o.s.v.