Melodi: Spurven sidder stum bag kvist
mel: Spurven sidder stum bag kvist.
Sanne-pige hør engang, dig vil i dag jeg prise,
jeg for allerførste gang, begået har en vise.
Den er kun om dig, højt jeg vil dig ære,
for du er så glad for mig, det skal du også være!
Mindes da du kom til mig, på alt jeg var belavet
straks du kunne si om mig, at jeg var højt begavet.
Stor gevinst den dag, havde du nu vundet,
det var rigtigt, som du sa, den bedste mand var fundet!
Sanne jeg forstår da godt, du glad har været siden
bor hos mig som på et slot, har gavn af al min viden.
Hvis jeg husker ret, har jeg altid givet,
det du ønsked og har set, til dato her i livet!
Nogle år er svundet hen, for dig i idel lykke.
Jeg er hjemmets ædelsten og kosteligste smykke
sir du mangen gang, derfor jeg dig skylder,
nævne det i denne sang, hvor rigtig jeg dig hylder!
Glædes ved din mand du bør, ej bedre du kan finde,
tør blot dine tårer, for du står på lykkens tinde.
Mange år har nydt her i evig lykke,
at du ej er blevet snydt, tør jeg vel svagt udtrykke!
Sanne trods de mange år, har du jo højt mig æret.
SKÅL vi vil udbringe for, jeg god ved dig har været.
SKÅL for mig min ven, siden hen for konen,
denne gang du fører an, som TAK for præstationen.