Melodi: I en kælder sort som kul
Pigen af i dag er ej
pigen af forleden,
altid skal hun blande sig
– ganske ubeskeden.
Hun har rigtig “taget fat”,
mandens job hun har besat.
Hvem kør’ omnibusser ?
EN AF DEM MED TRUSSER
Ja, engang vi kunne gå
visse mandesteder,
hos barberen ku’ vi få
no’et til nattens glæder.
Vi ku’ snakke politik,
sport – og hudibras vi fik.
Hvem står nu og studser ?
EN AF DEM MED TRUSSER
Falder vi en aften ind
i en øl-oase,
for at friske sjæl og sind,
med en enkelt “vase”,
slappe af før vi skal hjem.
Der ved baren – der står hvem
blander vores sjusser,
EN AF DEM MED TRUSSER
Bliv dog ikke alt for ked
af de nye tider.
Denne trussered’lighed
har jo lyse sider.
Når en nat vi vakler hjem,
hjem til dyner, kys og klem.
Hvem mon så os nusser ?
EN AF DEM MED TRUSSER
