Melodi: Med min hakke, min skovl og min spade
Hvis nogen fortjener at hyldes i
dag,
så er det den dejlig kvinde.
Hun pusler i hjemmet og er os til
behag
og hun er en pryd i det festlige
lag
med en duft af viol og kærminde.
Solo for damerne: Men i rinder så
tit uden hende.
En kvinde er solen i hytte og
slot,
Så vårefrisk som duggen i enge.
Hun skyerne fjerne, når livet
syntes gråt,
og alt hvad hun be´r om , vi gir
hende flot,
hun får dejlige piger og drenge.
Solo for damerne: Han er fedet
med husholdningspengene.
Hun kysser ham ømt og kalder ham
“lam”,
skønt han er en hel Rocambole,
det blødeste leje render hun til
ham,
hun smiler dæmonisk og skænker
ham dram
med to øjne som strålende sole.
Solo for damerne: Ellers fik vi
jo aldrig en kjole.
Og kvinderne kan lave den dejlig-
ste ret,
det lærte hun før hun blev viet.
Del lækreste skildpadde klare hun
let,
man sider og tænker hver gang man
bliver mæt,
det er helt som vi mandfolk ka’
li’ et.
Solo for damerne: Og så er der
den fra charcuteriet.
Oh, dejlige kvinde, dit hjerte er
guld,
og sølvklang der er i din stemme,
af elskov til hende er manden
ofte fuld,
og kvinden er os så tro og så
huld,
hun er skabt til at kysse og
klemme.
Solo for damerne: Men det glemmer
i altid der-hjemme.
Den herlige kvinde vi priser i
dag,
som altid så kærlig os plejer.
De yndige damer fortjener et
hurra,
det mener vi ærligt, og det skal
hun ha,
kviden er jo bedste vi ejer.
Solo for damerne: Det er løgn – I
vil helst ha’en bajer.