Melodi: Lille sommerfugl
1.
Dagens »fødselise« skal vor hyldest ha
når til fest hun kalder, fejrer fødselsdag,
søde »fødselise« det var altid dig.
der som samlingspunktet stod i alvor, leg.
Heldige vi er, vi ved hvor du bor,
og så gerne vi kigger indenfor,
gæstfri og så glad snart parat du står
med en hyggelig kaffetår.
2.
Dine rappe hænder bliver brugt med flid.
altid når du ser os, har – til os – tid,
for at være hos dig kan vi alle Ii.
der er dejligt i dit hyggelige hi.
Gode råd du gav, har så ofte sagt
»fat kun mod, giv dog ikke helt fortabt«
gode råd vel kan være dyre, ak,
du for dine fortjener tak.
3.
Når vi hang med næsen ku du os forstå,
vi dig elsker, tak for måden du er på,
husker du vi syntes alt var gråt i gråt
af og til – men du gav trøst af hjertet blot
ikke en vi fandt, der som du var god,
du gav lyst, »fyred op«, gav mange mod,
det at ha humør til en munter sang
gav din stemme en særlig klang.
4.
Når du her i kredsen kigger dig omkring,
kan du frydes over mange kønne ting,
som til dig er kommet hid fra fjern og nær
det beviser, at vi alle har dig kær.
Sangen slutter her, vi til lykke sir,
vi vil ønske at gode år, der blir,
vi os letter lidt, du vor skål skal ha
»fødselise«, og højt hurra.