Melodi:  Vift stolt på Kodans bølge…
Als-sangen.
Mel.: Vift stolt på Kodans bølge…
Af Østerhavets vove en ø sig hæver skønt,
bekranset stolt med skove bevokset mildt med grønt.
Så sagte bølgen gynger og luller den i ro,
og raske børneklynger ved stranden leger fro.
Den ø er som en have: hver kornmark er et bed,
de bønder flittigt grave og lægge kornet ned.
Og om den have lukker, et hegn af nøddetræ,
– dér drenge gÃ¥r og plukker sig lommen fuld i læ.
Løvtætte linde brede sig over bondens tag;
her svalen har sin rede og kvidrer nat og dag.
Og mellem træets grene der titter æbler ud,
rødmossede og pæne – som bondens unge brud.
Det er så sødt at drømme i denne haves skød,
hvor lune vinde strømme, hvor rosen dufter rød.
– SmÃ¥fugle bor i skoven, smÃ¥blomster stÃ¥r i eng,
velsignelse bag ploven; og rask er mø og dreng.
Den ø jeg kan ej glemme, jeg stedse skuer den;
thi der, der har jeg hjemme, did går min længsel hen.
Jeg elsker den så såre; var verden mig til fals,
om frit jeg måtte kåre, Jeg valgte mig et Als.
