Melodi: Diverse
“Ældreforeningen”
Mel.: Dernede i dalen
Nu ta´r vi en vise, et dansktop-potpourri,
med søde sommerminder og lykkens melodi,
til bal foruden trusser, det bør man aldrig gå,
hvis tapre Ørn er der, med tyrolerhatten på.
Da farfar var ung, var Alvilda tro og huld,
med hængerøv og seler, hvis tårerne var guld,
den hvide måge drog med det kære gamle tog,
men søger du, Fernando, vi danser rock and roll.
Med hjerter af honning til party går jeg ej,
nej, under sydens palmer, en dejlig sommerleg,
og lille sommerfugl, ta’ den gule flyver der,
en dødssyg mandag morgen, bli’ væk fra vort kvarter.
Eviva Espana, og hånd i hånd vi går,
så smiler Susi, greven, han kom fra Luxemborg,
til enkebal går også, student fra Holstebro,
så er der fest i gaden, med øl og te for to.
Men hold dig fra Linda, student fra Upsala,
igennem sol og regn, det er mig, som du vil ha’
kom put dig under dynen, hos mig på Vimmersvej,
og har du aldrig fået no´ed, så kom du blot til mig.
Hva’ si´r du Claus Jør´n, må du ikke for din mor?
der er men’sker overalt, mange flere end du tror.
Hallo hr. general, send mig straks min Henrik hjem,
måske to kammerater til hest vil rykke frem.
Men Nina, kære Nina, jeg har jo sagt så tit,
gå aldrig mer’ på udsalg, for det er noget skidt,
du køber blå violer, og flower power tøj,
og mini,midi, maxi, men aldrig bøf til mig.
Og sig mig, lille Inger, hvor bli´r dig lønnen af,
jeg knokler som en djævel til hver en lønningsdag,
nu står jeg uden penge og fyret fra mit job,
arriverdeci Roma, nu har jeg fået nok.
Nu ta´r jeg til Dublin med første fly i nat,
jeg aldrig mer’ skal se dig, mit hjertes egen skat,
de atten røde roser, de visner og forgår,
for husk min pige, snart er du mer’ end sytten år.
Óle, det var i Spanien, det mødte jeg så Knud,
så jeg har kun tre tænder, de andre slog han ud.
Ja guld og grønne skove, jeg ønsker ikke, Lis
ej heller røde roser, men blot et nyt gebis.
Men bind du dit hårbånd omkring det gamle træ,
jeg kommer nu i nat ved balkonen er der læ,
nu kan jeg se på værten, om lidt er kaffen klar.
Og det er heller ikke, det værste som man har.