Melodi: Fra Engeland til Skotland
TILLYKKE si’r vi nu til vort kære
barnebarn,
idag vi mindes, da vi fik det
lille, søde skarn.
Så kær og mild du lå.
vi stolte på dig så:
>> Den største lykke er vist nok
et barnebarn at få!<<
Så rørte blev vi, dengang vi
holdt dig ømt i favn,
vi husker også tydeligt, da du
sku' ha' et navn.
Til dåben man dig bar,
du upåvirket var,
men løftet, der blev givet,
du idag bekræftet har.
Du ofte os besøgte - og hvert
besøg vi nød,
det kan jo ikke benægtes, at vi
syntes, du var sød.
Vi sagde tit: >>Dik – dik!<<
Og snart et smil vi fik.
Så vi fortalte vidt og bredt,
at du var meget kvik.
Forkælet dig en smule, måske vi
også har,
opdrage dig, det mente, det ku'
din mor og far.
Tit var din mor lidt bleg,
når om natten du skreg,
men vi var friske - natterodet
havde vi jo ej.
Til jul og fødselsdag i
butikkerne vi gik,
vi ville jo så gerne, du den
rette gave fik.
Vi kikkede på alt,
vi købte - fik betalt.
Men derpå sagde vi:
>>Blot vi nu ikke valgte galt?<<
Så fik du andre venner, og det
forstår vi nemt,
trods mange interesser blev to
dog aldrig glemt.
Og vi vil følge dig,
opmærksomt på din vej,
du er så god og ærlig -
så du skuffer os nok ej!
Snart i det barske liv du på egne
ben skal stå,
vi håber inderligt for dig,
du kun må medgang få.
Så vil glasset ta'
og slutte visen a',
et LEVE og et højt HURRA vort
barnebarn skal ha'.