Site icon festsange.dk

Rolf Krake, Svend og Hardeknud

Melodi:  Kaspar og Jesper og Jonathan

Rolf Krake, Svend og Hardeknud
ja – det var raske drenge,
og de holdt også gæstebud,
som man vil huske længe.
Nu går det altså løs igen,
manegen den er klar min ven,
når lyset bli’r dæmpet kan
hvad som helst ske,
der bli’r gang i kalaset,
ja – vent og se.

Vi synes sagen den er klar
et kvad vi nu skal kvæde,
det hører til når fest man har
det skaber nemlig glæde.
Der stil har altid været på
med damen dansen trædes må,
vi er måske ikke så snilde endda,
men vi elsker at feste – halleluja!

Vor hverdag går med slid og slæb
hvor vi med megen møje
må følge med i verdens stræb
og må så meget døje.
Men nu vil vi kun more os
lad bare alle andre slås
vi fylder vor kop,
men dog ikke med the
når vi fester og skåler
kan alting ske.

Vi fire er det raske kor,
og alle ved vi fylder
ja det gør heller ikke spor
hvis I os også hylder.
Vi satset har på stemninger
smid bare bort jer’ hæmninger
vi optræder ej,
men er festkomité
men bli’r vi provokeret
så skal I se!

Vi laver alt i strakt galop
for vi er splittergale,
vi er en lille sluttet trop
som venter på skandale.
I dag vil vi på ho’det stå
for gratis mad I her kan få
lad propperne springe,
så alle kan se
vi kan bruge vort ho’de
og mere te’.

Nu sangen den skal slutte flot
vi fatter om pokalen
med højre hånd og tommeltot
og letter på finalen.
Vi har kun dette enkle mål
os selv at bringe denne skål
drik bægeret ud så
vil underet ske,
vi får gang i hormonerne
vent og se.

Exit mobile version