Site icon festsange.dk

Nordrupsangen

Melodi:  Når de lyse lærker synger over Danmark

NORDRUP er det bedste sted på jorden,
en skøn natur og tæt på Giesegård;
dette sted som ligger næsten midt i Norden;
historiens vingesus berørt man får.

NORDRUPØSTER KIRKE midt i byen ligger,
dens klokker kalder solen op og ned.
PRÆSTEGÅRDEN samlingsstedet ganske sikker.
For Vilhelm Andersen – hans fødested.

Og FORSAMLINGSHUSET skabt til liv og glæde,
foreningslivet blomstrer gang på gang,
ved familiefester mange tit til stede,
det er kulturhus – valgsted – hus af rang.

På NORDBAKKESKOLEN børn sig der udfolder,
de får en viden, indsigt, horisont,
dette grundlag gennem hele livet holder,
så man kan klare godt – en daglig dont.

NORDRUPHALLEN idræt, gymnastik med mere,
i SPEJDERHUSET herlig fritidsliv,
og på RØNNEVANG de ældre ta´r affære,
med kortspil, banko, snak – et godt aktiv.

Industri med DANTERN – her er BØRNEHAVE,
samt CUTISAN – og her er blomstersalg,
PLANTESKOLE – LANDBRUG – der er nok at lave,
udviklingen stortrives kolossal.

Langs med veje gamle – nye huse – rækker….
i haverne står blomsterne i flor;
efter jul man ser de første vintergækker,
snart fugletrækket bli´r et jubelkor.

Når man vender næsen hjem fra fjerne egne,
når vi har været væk en tid herfra,
så et vink – et hej! – man møder alle vegne.
Så bli´r man glad man er fra Nordrup a´.
Hanna Dalsgaard , Mulstrup 2001.

Exit mobile version