Site icon festsange.dk

Fødselsdagssang til én på 50 eller derover

Melodi:  Dyrtidsvisen

Fødselsdagssang

Melodi: Dyrtidsvisen. (Der er lagt på skatten….)

Du må ikke drikke, du må ikke slikke.
Elske må du ikke, for den fare er for stor.
Morskab er for farlig, og glæde uforsvarlig
– aldrig må du sidde ved et muntert bord.
Du skal i det hele taget holde dig i ro:
Sidde på forhøjningen ved vinduet og glo.
Du skal vegetere, intet risikere.
Ellers vil du aldrig blive hundred’ to!

Du skal spise råkost, hvedeklid til frokost,
Du skal spise vandmelon, elektrokost og kvark.
Du skal motionere, hvirvlerne rotere;
alt hvad der er hyggeligt skal ha’ et spark.
Og når du omsider så er blevet hundred’ to
og er kravlet ned i gravens dybe, stille ro
kan du meditere, på om der var mere,
som du glemte, før du kom derned og bo.

Du må ikke ryge – det gir engelsk syge,
Du må ikke spise salt, og ikke spise sødt.
Husk at løfte rigtigt, det er yderst vigtigt.
Ikke gnide øjet, for så bli’r det rødt.
Du skal gå med sundhedssko og støttebind og stok.
Du må aldrig nyse eller hoste, det gi’r brok.
Så’n er der så meget – nej, det bli’r for speget:
Stop nu karrusellen – jeg har fået nok!

Lad os nu i aften smage lidt på saften,
Glemme for en stakket stund de mange gode råd!
Råd er for patienter, som af os forventer,
At vi er at finde i den samme båd.
Lad os da for søren slå til Søren nu i kvæld,
Glemme alle påbud lidt og more os ihjel;
Få lidt godt at spise, synge på en vise….
Det kan ske vi overlever med lidt held!

Exit mobile version