Melodi: Jeg plukker fløjlsgræs
Til bryllupsgilde i Kliplev Kirke,
vi glædet har os til denne dag.
Skønt I i Næstved har jeres virke,
i Sønderjylland der festes ska´.
MEN mormor tænkte: Det er en rejse,
fra Thy til Kliplev på blot én dag.
Mon det kan løses? Mon vi kan splejse
til overnatning i nabolag?
Til Tulipanvej til hus og have,
I flytted´ ud på en sommerdag.
Her I på huset en del sku´ lave,
og flittigt dermed I gik i lag.
MEN mormor tænkte: Mon de det klarer?
Men mod på livet I begge har.
Og ro og overblik I bevarer,
når I beslutninger sammen ta´r.
I stuen skulle et loft fornyes.
Det gamle blev bare revet ned.
De unge puklede mange dage,
og Simon spartled´ – blev ved og ved.
OG mormor tænkte: Åh, lille Simon,
Bli´r det dog færdigt min lille ven?
Det er med stolthed mormor fortæller,
at stuen atter er fin igen.
Hr. Simon maler hver dag på jobbet,
i Pias firma du knokler på.
Du af din kone vist bliver mobbet
Hvis du til åen for ofte går!
OG mormor tænker: Pas på hinanden,
det er så vigtigt for begge to.
Såvel for konen såvel for manden,
så ægteskabet kan fortsat gro.
Som ung du selv valgte militæret,
du som soldat skulle gå i takt!
Du lærte straks: Præsentér geværet!
Du for vor dronning har stået vagt.
OG mormor tænkte: Jeg får et foto
af barnebarnet i galla flot.
Jeg praler ikke lød Simons motto,
fra vores dronnings det høje slot.
Fru Vibeke p.t. jobber hjemme,
her arbejdsdagen kan være lang.
Mon Harald Nyborg du helst vil glemme?
Eller tilbage dertil en gang?
OG mormor tænker: Åh, flotte kager!
Det er vist ikke for ingenting,
at du er datteren af en bager.
Du til at bage er kringe-ling.
I jeres hjem skabes traditioner.
Det er værdifuldt, vi alle ved.
Og Vibeke laver kreationer
til jul og påske, som pyntes med.
OG mormor tænker: Hvad skal jeg lave
til deres første familie-jul?
Jule-træs-tæppe, det skal de have.
Mormor broderer til jer i skjul.
Og lille Lea du kom til verden
på en augustdag så frisk og klar.
Fra starten olde har fulgt din færden.
Den morgen ringed´ den stolte far.
OG olde tænkte på du og Eddie:
Hvordan mon dette dog skulle gå?
Men I blev venner, jeg måtte sande.
Den lå ved vuggen og passed´ på.
For lille Lea er livet herligt.
Du rundt om bordet så stolt nu går.
For mig du er noget ganske særligt
Du allerede er blevet år.
OG olde tænker: Til punkt og prikke,
du bliver passet dit lille nor,
og jeg vil vanter til vinter strikke,
Oo sende over til far og mor.
Fra mig skal lyde et STORT TILLYKKE.
Vi HØJT HURRA for jer råbe vil.
Gid lys og glæde jert liv vil smykke,
det jeres momse blot ønske vil.
OG mormor tænker på de værdier,
jeg ikke synes, må gå i glem:
I sammen skabe skal jeres egne,
ta´ nogle med fra jert barndomshjem.