Site icon festsange.dk

Alkohols virkning

Melodi:  Sneflokke kommer vrimlende

A4 ark sideopsætning liggende – rimelig stor skriftstørrelse – versene skrives ud i én køre.

Mel.: Sneflokke kommer vrimlende ……

Hvor man i verden kigger hen på gule og på sorte mænd, er der en ting, som går igen: ALVERDEN LAVER SOLD. De vilde på Molukkerne, ja selveste eunukkerne, endogså blåvandshukkerne vil have alkohol. I Østen laves palmevin, på Cuba koges kvalmevin, på Island hø- og halmegin, i Norge bru’r de træ. I Danmark har vi bajerne og snapse-akelejerne til sildene og rejerne i hytte og palæ. Oh, hvilken salig sjælefred, når nogle glas er gledet ned. Da standser den nervøse sved – vor gæld fortoner sig. Og ”manden” er en dejlig mand med flot profil og stor forstand (du ligner ellers Anders And) – sig end’lig du til mig. Nu bobler viddet i hvert sind, nu rødmer ungt hver runken kind, nu kvindens blik vi drikker ind, det si’r: Hold lidt igen. Vi bliver alle talere og stadig genialere – og enkelte bli’r pralere. Måske bli’r én lagt hen. Til sidst fornuft og mening fly’r, vor dille bli’r et eventyr. Vi tror, vi danser vals på skyr med blegblå fabeldyr. Det sidste stadium vi når, og tårerne i øjet står. Vi flæber, for vor synd er stor: Vi var ej god mod mor.

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

Men så ved næste morgenrød, da vågner vi i feberglød. Vi stønner som i barselsnød og ønsker, vi var død. Vi sværger i vor store vé: Ved næste fest da skal du se, jeg drikker kun kamillete og ikke mer’ – MÅSKE !!!!

Exit mobile version