Melodi: Den svingende, klingende..(fra ‘Jomfruburet’)
Hvad er det der samler til
velbehag
de samme personer hver eneste dag.
Hvad gør mon, at alle kan skændes
og le,
hos os her i klubben, hvor alt
kan ske.
Det herlige, særlige, pokkers
besværlige, helt uundværlige
kortspil : Bridge.
Hvad er de, som trækker ved denne
sport?
Motion gi’r det ikke at spille
kort.
Hvad er det, som skaber
afhængighed?
kun de som udøver det, ved besked.
Det er det charmerende,
ret enerverende, brandirriterende
kort sagt : Bridge.
Der sidder man så med sin
lidenskab,
forplumrer det hele i videnskab.
Fordøjer kun delvis de vise ord
fra kortspilsprofeternes
skrivebord,
optællende, – meldende,
– nedgangen smældende,
makker udskældenede
– det er brige.
Jeg frygter i bridge den aparte
lyd,
når modparten dobler med skadefryd
og flænser og slubre af mine stik
og “klæder mig af” på et øjeblik.
Adspredelig, fredelig,
– nervehelbredelig
– gentlemanredelig?
tidsfordriv.
Hvem har mon ved bordet det
bedste blik?
– Den “blinde” naturligvis,
klar logik !
den “blinde” ser meget i sin
geschæf,
men ahn må sidde og holde – mund.
En vidende, lidende,
tændersambidende og
hændervridende
tavs person.
Men alt i vor klub går jo meget
godt.
Vi takker hinanden for stort
og småt,
vi takker for rammen om Ædel
sport –
for brug eller misbrug (?)
af tretten kort.
Forblivende, skrivende
(åndedrætshivende), alle
tilgivende
BRIDGE-person.